10. klasse på MKF
19. jun 2008 21:22, BrittaP
Her til aften var vi til et informationsmøde på MKF (Midtjyllands Kristne Friskole) omkring 10. klasse 2008/2009.
Vi mødte lærer teamet som består af 3 lærer og som vil være kernen omkring klassen i det kommende skoleår.
Der er tilmeldt 29 elever til dette skoleår. Lige i første omgang syntes jeg at det var mange, men da vi så fik at vide at klassen vil i nogle tilfælde blive delt og i andre tilfælde arbejde samlet og i nogle tilfælde med 2 lærer på og i andre kun 1, så lød det alligevel ikke så slemt. Den første uge efter ferien bliver brugt til at finde ud af, hvilket niveau eleverne er på og hvor deres stærke og svage sider er. Det vil så blive brugt når eleverne skal deles op, så de får fokus på det de mangler og så de er sammen med andre de er på niveau med. Det vil også betyder at der kan være en opdeling i dansk og en helt anden i matematik og en tredje i tysk.
Jeg synes det lyder helt vildt godt. Jeg er sikker på at det bliver spændende at gå der og at de der har valgt at gå der, vil få rigtig meget ud af det bogligt og personligt.
Studieturen i 10. klasse går til Normandiet, hvor de skal se de historiske ting. Derefter er det til Paris for det kulturelle. Det bliver super fedt. MEN - Vi skal lige have sparet 3.600 kr sammen til rejsen og lidt lommepenge skal der vel også med. Ikke nemt lige efter ferien, men hvis det går helt galt, mon ikke man så kan finde en flise et sted og få fundet de sidste penge ;0)
Der bliver også rigtig mange alternative uger med brobygning, Emneuger, Projektuge, Terminsprøver, Erhvervspraktik, OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave).
Jeg tror det er et godt valg vi har gjort og jeg tror det bliver en god afslutning på 11 gode år på MKF.